Checkpoint Charlie
(Seværdighed)

 
03-08-2011
Område 03

U-Bahn: Kochstrasse

Checkpoint Charlie var nok den mest kendte af grænseovergangene mellem Øst- og Vestberlin, mens byen var delt 1945-1990. Den lå på Friedrichstraße på grænsen mellem den sovjetiske og den amerikanske sektor. Den måtte kun passeres af ansatte ved de allieredes ambassader og militærorganisationer, ikke-tyske udlændinge, den varige repræsentation for Vesttyskland og DDR-funktionærer.

Navnet Checkpoint Charlie er som udgangspunkt ikke særlig glamourøst - det betyder faktisk bare Kontrolpunkt "C", idet "Charlie" er ordet for bogstavet C i det Fonetiske Alfabet, som man blandt andet bruger i militæret for at undgå høre-fejl. Ikke desto mindre blev den til del i handlingen i mange spionfilm og romaner. I den mere dystre afdeling hører en række spektakulære flugtforsøg fra øst til vest, der kostede flere livet.

Checkpoint Charlie nedlagdes 22. juni 1990 i forbindelse med Tysklands genforening. I dag kan dens aktive tid genopleves på Checkpoint Charlie Museum, der ligger lige ved. Derudover var der 31. oktober 2004 - 5. juli 2005 opstillet 1067 trækors i nærheden til minde om flugtofrene. Disse er nu fjernet, men til gengæld har Berlins kultursenator lavet et forslag om en mere permanent udstilling .





Adresse: Friedrichstraße, 10117 Berlin

(Kort / Steder i nærheden) (Rejseplan)





 
 
Find information om: guide ferie rejse beskrivelse ferieguide rejser rejseguide
(Hovedkategori: Seværdigheder) Seværdighed